Her kan du følge med i den igangværende udvidelse af molen og det nyt færgeleje på Rørvig Havn.

Vi vil løbende i takt med, at arbejdet er i fremdrift informere på denne side. Vi har indsamlet baggrundsstof og foto m.m.,
som vil blive lagt ind på hjemmeside.

NOTAT fra NIRAS A/S

7. juli 2010
Ref.: 201578/JJn/LGO
 
På vegne af Rørvig Havn(Odsherred kommune) og Hundested-Rørvig Færgefart A/S foreligger hermed en redegørelse og vurdering (screening) af fase 3 af projekt vedr. nyt færgeanlæg i forhold til anlæggets udbygning i Natura 2000 område nr. 153 (Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig).
 
Fase 3 er en forlængelse af den nuværende nordmole, som ikke blev forlænget i 1985. Redegørelsen og vurderingen er udført på grundlag af Habitatdirektivet[1]. Ifølge bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt.
 
På nedenstående kort 1 ses den nuværende moles placering i Natura 2000 området.

[1] Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (§ 7 og § 11).


 

Beskrivelse af Natura 2000 område nr. 153 Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig
 
I Natura 2000 område nr. 153 indgår EF-fuglebeskyttelsesom-råde nr. 102, Havet mellem Korshage og Hundested og EF-habitatområde nr. 134, Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig.
 
Jævnfør basisanalysen er området er domineret af det lavvandede havområde mellem Rørvig-halvøen og Halsnæs-halvøen. Størstedelen af Natura2000 området udgøres af marint område. Det marine forland ved Rørvig er domineret af strandvoldsletter med afsnørede strandsøer ved nord- som østkysten (Dybesø m.fl.). Dette område blev fredet i 1950.
Korshage, som er et vinkelforland, blev ligeledes fredet i 1950, mens Skansehage er en aktiv krumodde. Der foregår fortsat en betydelig erosion langs nordkysten, mens sandbanker vandrer mod syd langs Isefjordkysten. Klitdannelserne er fremtrædende i såvel glaciallandskabet som det marine forland.
 
Det marine område med sandbanker er af stor betydning for edderfugle og andre dykænder, der samles i store koncentrationer, når det er isvinter.
 
Der er store marine værdier i området i kraft af de udstrakte lavvandede områder med sandbanker, kystlaguner, bugter og vige. Disse arealer rummer vidstrakte flader med ålegræs, ligesom der findes blåmuslinger. Udstrækning af sandbankerne og terrestriske naturtyper på udpegningsgrundlaget fremgår af nedenstående kort 2.

De største trusler mod området er jævnfør basisanalysen invasive arter (rynket rose) og manglende eller uhensigtsmæssig afgræsning af områdets terrestriske naturtyper. Jævnfør udkast til Natura 2000 planen er forekomsten af miljøfremmede stoffer i de marine vande for høj, og specielt TBT kan påvirke de marine snegles formeringsevne. Desuden kan kysterosion medføre en aktuel trussel i form af saltvandsoversvømmelse af de terrestriske naturtyper tidvis våd eng og rigkær, samt saltpåvirkning af naturtyperne kystlagune/strandsø (1150) og kransnålalgesø.
 
Sejlads og fiskeri kan forstyrre fourageringsområder og fældningsområder for trækfuglene i Natura 2000 området.
 
Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er pr.1. jan. 2010 mygblomst (Liparis loeselii), sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, kystlaguner og strandsøer, større lavvandede bugter og vige, enårig vegetation på stenede strandvolde, flerårig vegetation på stenede strande, strandenge, forstrand og begyndende klitdannelser, hvide klitter og vandremiler, stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit), kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede), fugtige klitlavninger, kystklitter med enebær, kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop, kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe og rigkær. Heraf er de prioriterede naturtyper: kystlaguner og strandsøer, stabile kystklitter, klithede, kystklitter med enebær og kalkrige moser.
 
Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet er edderfugl (T, F4, F7)[1], hvinand (T, F4, F7), toppet skallesluger (T, F4, F7) og stor skallesluger (T). Se fodnote for forklaring af koder. Jævnfør Natura 2000 planen er det i dette Natura 2000 område særligt fokus på den truede art edderfugl.
 
I Natura 2000 planen er prognosen vurderet ugunstig for bl.a. de marine naturtyper sandbanker og lavvandet bugt på grund af næringsstofbelastning og miljøfremmede stoffer. Prognosen er ukendt for følgende naturtyper og arter, på grund af manglende eller mangelfuld kortlægning og tilstandsvurdering eller mangelfuldt kendskab til forekomst: lagune, strandvold med enårige planter, strandvold med flerårige planter, forklit, hvid klit, skæv vindelsnegl, edderfugl, hvinand, toppet skallesluger og stor skallesluger.

 

[1]
T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal.
F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1% eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. 
F7: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende.

Jævnfør Natura 2000 planens sigtelinie 3 skal de marine habitatnaturtyper sandbanke med vedvarende dække af havvand, kystlaguner og strandsøer og større lavvandede bugter og vige sikres mod tiltag, som kan hindre sikring eller genopretning af gunstig bevaringsstatus. Begrænsning i tilførslen af miljøfremmede stoffer til de marine habitatnaturtyper forventes gennemført via ”Vandplan Roskilde Fjord–Isefjord”, ”Vandplan Kalundborg” og ”Vandplan Øresund”.
 
 
Forlængelse af havnens nordmole
Fase 3 omfatter en forlængelse af den nordlige mole med maximalt 100 meter. Den nuværende mole - og dermed forlængelsen af molen - er beliggende i Natura 2000 område nr. 153. Der findes ikke terrestriske naturtyper på udpegningsgrundlaget på land i nærheden af molen og det forudsættes derfor, at det udelukkende er de marine habitatnaturtyper, der påvirkes i anlægs- og driftsfasen af den forlængede mole.
 
Forlængelsen af molen vil blive fortaget i et område der er registreret som større lavvandede bugter og vige der en habitatnaturtype på udpegningsgrundlaget. Naturtypen er ikke prioriteret.
 
I forhold til nyanlæg på havet bør der i dette Natura 2000 område, jævnfør basisanalysen og udkast til naturplanen, særligt tages hensyn til naturtypen sandbanker, idet de tjener som fødesøgningssted for edderfugl. Det vurderes at udbredelsen og tilstanden af habitatnaturtypen sandbanker evt. vil kunne påvirkes af ændrede strømningsforhold langs kysten.
 
Som det ses af kort 3 vil forlængelsen af den nordlige mole ikke strække sig længere ud mod øst i det marine område end den eksisterende pier og sydmole gør i forvejen.
 
Det vurderes, at forlængelsen af molen ikke vil påvirke strømningsforhold langs kysten mere end det eksisterende moleanlæg og at tilstanden af habitatnaturtyperne sandbanke med vedvarende dække af havvand og større lavvandede bugter og vige i fjorden ikke påvirkes.



Bilag IV
En rækkke dyr er omfattet at habitatdirektivets bilag IV, hvor hensigten er at beskytte dyrenes raste- og ynglesteder. Jævnfør Faglig rapport DMU nr. 635 2007 findes marsvin i alle danske farvande. Havområdet omkring Rørvig Havn er dog ikke et af artens kerneområdere. Den største kendte trussel imod marsvin er utilsigtet bifangst ved garnfiskeri, men myndighederne skal dog være opmærksomme ved anlægsarbejder på havet.
 
Det vurderes, at forlængelse af molen er af underordnet betydning for raste- og ynglesteder for marsvin.